SKANDERBORG

Kl. 8.45: Soroptimister fra Skanderborg og cyklister fra ’Aktiv Fritid’ mødes med formand for Museum Skanderborg Anne-Mette Fuglsang på Museum Skanderborg, perron 1. Adresse: Jernbanevej 9, 8660 Skanderborg.

Kl. 9.00: Modtagelse af MTW cykelholdet, der kommer fra Ribe (i bil). Modtage stafetten.

Kl.9.00-9.45: Let traktement i museets café. Museet er vært. Herunder kort tale v. formand for Museum Skanderborg Anne-Mette Fuglsang.

Overrækkelse af donation fra SI Skanderborg.

Kl. 9.45: Afgang fra perron 1 mod Fillerup, hvor SI Odder tager imod. Cyklister fra SI Skanderborg og ’Aktiv Fritid’ følger med og overdrager stafetten til SI Odder.

WORKSHOP ved Evabeth Mønster kl. 10.00-12.00:

I forbindelse med cykelløbet har vi fået en unik mulighed for at samle penge ind til ’Verdens bedste formål’! Vi tilbyder nemlig deltagelse i en professionel workshop:

LÆR AT TACKLE ANDRES NEGATIVE FØLELSER OG STÅ STÆRKERE

Workshoppen gennemføres af strategisk samarbejdspartner Evabeth Mønster, som er en erfaren facilitator og vaneknuser.  Evabeth er også soroptimist, tilknyttet klubben i Vejle. Derfor tilbyder hun kurset for kr. 250, og hele beløber går ubeskåret til ’Et dagligt måltid til skolebørn i Burkina Faso’.

På den måde kan man støtte projektet, samtidig med at man selv får ‘noget med hjem’. Der er begrænsede pladser, så vi udbyder workshoppen efter ‘først til mølle’- princippet.

Workshoppen foregår på Museum Skanderborg, Perron 1, Jernbanevej 9, 8660 Skanderborg onsdag den 16. august kl. 10-12.

I er velkomne fra kl. 9 til at være med til at tage imod cyklisterne og sende dem videre til Odder. Selve workshoppen starter kl. 10.

Tilmelding skal ske hurtigst muligt til Dorte Mørkbak, dorte.skovblomst@gmail.com. Efter tilmelding får I mail om optagelse på workshoppen med oplysning om kontonummer til deltagerbetaling.